Arkiv for kategorien Færøerne Påske 2012

Hjemturen

Vi kom ombord på Norrøna allerede kl. 18:30 og spiste aftensmad mens vi nød de sidste glimt af Tórshavn. Til morgenmad havde vi udsigt til Shetlandsøerne. Det varede en halv time længere end planlagt, da Norrøna pludselig lagde hårdt til bagbord og langsomt sejlede ind mod Shetlandsøerne – det viste sig at vi skulle stå standby indtil der kom en redningshelikopter, en fiskekutter tog vand ind. Vi ankom planmæssigt til Hirtshals kl. 10:00.

Torsdag

Idag vor vi ude på den eneste ø hvor der er fladt nok til at anlægge en startbane. Vi var også ude at køre på de smalleste bjergveje jeg nogensinde har kørt på. Norrøna skulle sejle kl. 21:00, men da alle var kommet i god tid sejlede vi allerede kl 20:30.

 

Onsdag

Efter et solidt morgenmåltid indledtes dagen med gåtur i Torshavn. Omkring middag kørte vi mod Færøernes næststørste by Klaksvik med næsten 5.000 indbyggere. Vi besøgte også de små øer omkring Klaksvik.

Tirsdag

Gåtur i den gamle by

Formiddagen gik med gåtur i Torshavn – eftermiddagen med køretur på en af de andre øer. Klik på billederne for beskrivelse. Idag har vi haft snevejr og solskin, frost og stille vejr.

Mandag

På grund af den forsinkede afgang fra Hirtshals, ankom vi til Torshavn kl. 07:00 i stedet for kl. 05:00, så det var lyst da vi lagde til. Det har været koldt i dag mellem -4°C og +3°C, snefygning og solskin. Vi har været ude på yderpunkterne på øen hvor Torshavn er største by.

Færgeturen

På grund af storm blev afgang fra Hirshals forsinket 5 timer – turen op til Færøerne var ret begivenhedsløs – vi strikkede, læste, sov og spiste. Det blæste en del.

Bloggen opdateres igen mandag den 2. april fra Tórshavn.

Denne skal vi sejle med:

Her skal vi bo: